Swingende gospel med tidligere konfirmander i præstegården



Rune Herholt ved en tidligere gospel workshop for konfirmander

Det bliver fantastisk – når skønne ”gamle” konfirmander, som er konfirmeret i Østbirk eller Yding kirker mellem 2014 – 2019 møder op i Østbirk Præstegård lørdag 11. januar kl. 10.00.

Alle der er konfirmeret i Østbirk/Yding er hjertelig velkommen.

Jeg – sognepræst Lone Buhl - glæder mig vildt til at se så mange som muligt af de skønne ”gamle” konfirmander. Glæder mig til gensynet og glæder mig til en god, munter og festlig dag sammen. En dag, hvor vi sammen skal spise, hygge og snakke. En dag, hvor vi sammen med en af Danmarks bedste gospelkor ledere - Rune Herholdt - skal have den bedste og sjoveste Gospelworkshop.

Mange tidligere konfirmander vil nok sige: ”Jeg kan da ikke synge” Hertil vil jeg sige: Det er ligegyldigt – jeg lover enhver, at det bliver skønt at være med!  Det bliver skønt at have denne dag sammen. Stol på mig! Mød op alle I tidligere konfirmander fra 2014-2019 det bliver så sjovt. Snyd ikke dig selv – KOM!!!

Kl. 15.00 er der koncert ved de ”gamle” konfirmander. Koncerten er for dem som konfirmanderne selv har indbudt.  Sluttelig kl. 16.00 er der pizza til de konfirmander, der har lyst til at blive lidt længere.  Uh jeg glæder mig.

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Kemikalieudslip i Nim
06. maj 2024