Vestbirk Efterskole røg igennem lydmuren



(Privatfoto)

Det er ikke til at forstå. År efter år leverer efterskolens elever det ene forrygende Rockshow efter det andet. Hvordan lykkes det gang på gang, når alle efterskolens elever udskiftes hvert år? 

Foto Vestbirk Musik- og Sportsefterskole

Forklaringen er simpel siger musiklærerne. I hver eneste årgang er der en masse talent, og det er sådan set bare det der skal forløses. Vores opgave som lærere, at skabe den rigtige atmosfære, der får eleverne til at lægge al deres energi i opgaven med at få stablet showet på benene, siger Søren Karkov. Det er jo ikke bare dem der står på scenen og spiller der yder en mega indsats, alle er involveret. 

Udover musik og sang, skal sceneshow, dans, lys, kostumer, regi, visuals og alt det andet også fungere, så der er virkelig tryk på i den uge, der er sat af til at etablere Rockshowet. Alle knokler til ud på de små timer for, at det hele går op i en højere enhed, til premieren lørdag formiddag. Og det lykkes altid, selvom der nok er en del premiere nerver. 

(Privatfoto)

Hvis der var nerver ved premieren, var de helt klart væk ved de seks efterfølgende shows. Eleverne gør det fantastisk. Det er simpelthen en fornøjelse at se og høre deres optræden. Man kan se, de brænder for det de laver, og hver især viser de, at det ikke er enkeltmands præstationer, men teamwork der skaber succesen.

Årets Rockshow bærer titlen – Den Bedste Tid – og er bygget op af numre fra dansk musiks guldalder fra start 80’erne til midt 90’erne. Titelnummeret ”Den Bedste Tid” er et One Two hit fra 1989, men ellers er der numre fra dansk musiks store navne i perioden. Det mærkedes også tydeligt i salen, for alle numre var ørehængere fra dengang far eller mor var ung, så der blev sunget lige så meget i salen som på scenen, uden dog at nå de samme højder

(Privatfoto)

Vestbirk Musik og Sports efterskoles Rockshow er et tilløbsstykke, ikke bare for forældre og pårørende, men også for tidligere elever, samt ikke mindst interesserede fra lokalområdet. I år har i alt 2.866 gæster været forbi og oplevet ”Den Bedste Tid”, og for de fleste var det et gensyn med gode gamle musikalske minder, der for mange måske repræsenterer netop den bedste tid.

Årets Rockshow er slut, men der kommer et nyt til næste år. Hold øjne og ører åbne, så er der måske en chance for en billet til showet – prisen er for øvrigt overkommelig, det er nemlig gratis at deltage.

Tak til Vestbirk Musik og Sports efterskole for en fantastisk koncert. 

pebo

(Privatfoto)

Lignende artikler

pebo

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024