Traditionen tro – dog sidste år med den gode gamle julebelysning



(Foto: Per Bonde)

Østbirk Julelysforening besluttede på deres generalforsamling tidligere på måneden, at Østbirk fra næste år skal have ny julebelysning, men i år er det stadig den vi har kendt de seneste 25 år.

Tekst og fotos Per Bonde

Belysningen var hurtigt hængt op

Opsætning af julebelysningen tilfaldt i år Martin Boysen og Casper Daugaard. De startede først på dagen, og efter lidt indkøringsvanskeligheder gik det stærkt, så alle juletræer var oppe inden lygtetændingstid.
 

(Foto: Per Bonde)

Sidste gang man hænger op

Det var første gang Martin og Casper satte julebelysningen op, og som de sagde er det jo også sidste gang vi kommer til at sætte lige nøjagtig det her op. 

Køligt, men vindstille

Temperaturen fra morgenstunden var ikke høj, men til gengæld var der næsten ingen vind og det var tørvejr, så Casper og Martin mente, at det var en OK tjans, ikke mindst fordi mange forbipasserende gav udtryk for at julelysene var noget man havde glædet sig til.

Julelysene tændtes lørdag sidst på eftermiddagen, og det hele virker. Det er et smukt syn i de mørke timer med alle de lysende juletræer i hele byen.
 

Lignende artikler

Per Bonde

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024