Vestbirk Friskole 130 år



Dorthe Bragt har været ansat på Vestbirk Friskole i hele 47 år. (Foto Jørn Kildall)

Året er 1892 og i Vestbirk, som var langt ude på landet dengang, etablerer man en friskole. Meget er sket både med skolen og lokalområdet i de mellemliggende 130 år.

Af Jørn Kildall. Fotos Martin Laurberg Strunge og Jørn Kildall

Den runde fødselsdag skulle fejres af hele skolen og alle var inviteret i fællessalen, til en lille tale og fortællinger fra lærerstaben.

Der blev sunget fødselsdagssang for skolen og uddelt 13 gange hurraer med stor entusiasme.

Lærerstablen fortalt historier om deres tid på Vestbirk Friskole. (Foto Jørn Kildall)

Skolens lærerne og personale stillede sig op side om side, ordnet efter hvor lang tid de havde været ansat på skolen. De skulle hver især fortælle en lille historie fra deres tid på skolen.

Skolens leder Karsten Berger har været på skolen i 14 år og Tinne Ellebæk kan skrive 28 år på cv’et. Men Dorthe Bragt stikker dem alle med hele 47 år på den samme arbejdsplads og hun bliver ved lige så længe det er sjovt, og hun fortæller:

- Jeg kom til skolen i 1975 hvor jeg også arbejdede på Vestbirk efterskole. Jeg har underviser i indskolingen og det er altid spændende at starte med nye børn og det at være på en skole som hele tiden udvikler sig, får mig til at blive år efter år.

Dorthe kunne nemt have været gået på pension med det har hun ikke lyst til endnu. I sin historie om skolen kunne hun fortælle børnene at salen de var i, havde været Vestbirk Brugsforening da hun begyndte som lærer på skolen. Det var noget som flere af eleverne blev imponeret over.

Foto Martin Laurberg Strunge

Skolen har i dag 82 elever indskrevet og det nye byggeri ud til vejen betyder, at man er rustet til at tage flere elever ind når det bliver nødvendig.

Det hele sluttede af med rundstykker og juice til alle. Senere, efter endt skoledag, fortsatte festlighederne da forældrene kom og deltog i løjerne.

Foto Martin Laurberg Strunge

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024