3 Røde Kors’er hædret for 55 års arbejde



Gudrun Andreasen overrakte 20 års nålen til Hanne Lind for de mange års arbejde i henholdsvis Gedved afdelingen, Horsens afdelingen og nu igen Horsens Nord afdelingen, hvor hun har genstartet nørklearbejdet i Søvind.

På generalforsamlingen i Røde Kors Horsens Nord var der tre frivillige, der blev hædret for deres mangeårige indsats i velgørenhedsarbejdet.

Karen Mortensen, der er frivillig i Røde Kors butikken i Hovedgård, fik en 15 års nål. Ud over at ekspedere i butikken, sørger Karen Mortensen for det regnskabsmæssige arbejde i butikken, foruden hun også en gang imellem træder til i Røde Kors butikken i Tvingstrup.
 

Karen Mortensen får her 15 års nålen for sit mangeårige arbejde bag disken i Røde Kors butikken i Hovedgård, hvor hun også klarer det regnskabsmæssige arbejde.

Hanne Lind har været aktiv i Røde Kors i 20 år og fik den specielle 20 års nål for dette. Hanne Lind var med, da Røde Kors Gedved afdelingen startede, hvorefter hun i flere år var aktiv i Horsens afdelingen, og for et par år siden vendte hun tilbage til Gedved afdelingen, der i mellemtiden havde taget navneforandring til Horsens Nord, og her har hun genstartet nørkleaktiviteten i Søvind, hvor der er 12 nørklere tilknyttet.

Margit Zabo var med, da Røde Kors startede nørkeaktiviteten i Søvind i 2003, og lige siden har hun trofast leveret især tæpper til Røde Kors. Margit Zabo deltog ikke i generalforsamlingen, men har efterfølgende fået 20 års nålen, som hun straks har taget i brug. Hun er her i gang med endnu et tæppe, som senere kommer til salg i en af de tre Røde Kors butikker i Østbirk, Hovedgård og Søvind.

En af nørklerne, Margit Zabo, har også fået en 20 års nål. Margit Zabo har været nørkler, siden aktiviteten startede i Søvind i 2003, og hun leverer fortsat strikkede varer, som nu bliver solgt i de tre Røde Kors butikker i Østbirk, Hovedgård og Tvingstrup.

Gudrun Andreasen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024