Bomle, Bamse og Bibelen i kirken



(Foto Jens Jessen)

Hvis der skal gæster i kirken må man tænke utraditionelt og det har man gjort i Klosterkirken som ligger i Horsens centrum. Populærmusik og Biblen har vist sig at være en stærk cocktail.

Af Jørn Kildall. Fotos Jens Jessen

Onsdag 1. marts havde Klosterkirken i Horsens inviteret til koncertgudstjeneste med Flemming ”Bamses” Jørgensens udødelige sange.

Ideen med koncertgudstjenester begyndte da sognepræst Ane Bjerregaard blev ansat i Klosterkirken for fire år siden. Den første koncert blev en overvældende succes, da man lagde ud med Kim Larsens sange. Dette var blot 6 måneder efter skjaldens død. Det betød at man måtte sende folk bort at kirken var fyldt til sidste plads. Man har og haft koncertgudstjenester med sange fra Elton John og Elvis Presley.

(Foto Jens Jessen)

Men onsdag var det ”Bamse” som var på repertoiret og hvem i Horsens er bedre til at fortolke hans sange, end Thomas ”Bomle” Engelund?

Konceptet er at Bomle sang og fortolkede sangene og efter hver af sangene var der er lille prædiken af de tre præster som var til stede i Klosterkirken. De koblede teksterne i sangene sammen med bibelske tekster, så man kunne se begge dele i et nyt lys.

Der var tæt på fuldt hus i Klosterkirken og ca. 200 gæster havde fundet plads på bænkene. Præsterne var udmærket klar over at Bomle har et kendt navn og var med til at tiltrække ekstra publikum til kirken.

Thomas ”Bomle” Engelund fik tilbud et honorar for sin optræden, men han valgte at donere hele beløbet til Mødrehjælpen.

(Foto Jens Jessen)

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024