De grønne biler vinder terræn i Region Midtjylland 



Ford Kuga, elbil

I Region Midtjylland fik 39.104 nye biler plader på i det forgangne år. Til sammenligning blev der i 2019 indregistreret 46.490 biler, hvilket betyder, at 2020 ender 15,9 procent lavere end sidste års niveau, hvilket særligt må tilskrives corona-nedlukningen i foråret.

Af De Danske Bilimportører

Elbilerne var generelt godt kørende i 2020, og dette gør sig i høj grad også gældende i Region Midtjylland hvor intet mindre end 2.714 nye elbiler kom ud at køre på midtjyske veje i de seneste 12 måneder. Det er en stigning på 157,0 procent ift. 2019, som nåede op på 1.056 elbiler.   

Også plug-in hybriderne fortsatte det gode momentum i 2020. Set over hele året er Region Midtjylland blevet 3.893 nye plug-in’er rigere. I 2019 stod der 739 på bundlinjen – altså, bød 2020 på en stigning på 426,8 procent.    

- Den grønne omstilling af bilparken er for alvor skubbet i gang og vi kan konstatere, at borgerne i Region Midtjylland virkelig har taget de grønne biler til sig, siger De Danske Bilimportørers adm. direktør, Mads Rørvig, og fortsætter:

- Vi har brug for meget mere miljø- og klimavenlig kørsel i Region Midtjylland og i resten af Danmark, hvis vi skal indfri Danmarks ambitiøse klimamål inden 2030. Her er opladelige og brændstofoptimerede biler en stor del af løsningen. Vi håber således på at se endnu flere grønne biler ude på de danske veje i 2021.
 

Lignende artikler

De Danske Bilimportører

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024