De grønne charmerede



Der var stort smil og gratis forrudevask når man tankede på OK-standeren ed SuperBrugsen i Østbirk.

Lørdag var der stillet op til den årlige sponsordag for Østbirk Idrætsforening på arealerne ved SuperBrugsen og her kunne nysgerrige stifte bekendtskab med de mange spændende idrætsgrene som klubben tilbyder sine medlemmer – nye og nuværende.

Tekst og fotos Jørn Kildall

Sponsordagen er et samarbejde mellem SuperBrugsen Østbirk og Østbirk IF. For at støtte idrætsforeningen går 10% af dagens omsætning ubeskåret til klubben, og ved indgangen blev kunder også – meget høfligt – opfordret til at komme lidt ekstra i kurven og støtte ØIF.

På OK-tankanlægget var der også gaver til bilisterne som fik vasket forruden, påfyldt sprinklervæske – helt uden beregning. Og der blev uddelt gratis OK-bilvask til bilisterne.

De grønblusede fra ØIF kunne fremvise en bred vifte af aktiviteter såsom tennis, løb, gymnastik, badminton, fodbold og meget mere. Der var trængsel flere steder for man havde lavet en konkurrence om at prøve alle aktiviteter og dermed være heldig og vinde en præmie.

Der var gang i de mange aktiviteter i tidsrummet 10 til 15, hvor de grønne charmede, og måske fik nye medlemmer med i foreningen?

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024