Debat: Coronaen er hård ved det lokale butiksliv



Michael Nedersøe, byrådsmedlem og lokalformand for Dansk Folkeparti i Horsens

Coronaen er hård ved det lokale butiksliv, hvor mange er tvunget til at holde lukket. Konkurser og butiksdød truer. I mange mindre byer kan man frygte, at butikkerne aldrig kommer igen, hvis de først er væk.

Af Michael Nedersøe, byrådsmedlem og lokalformand for Dansk Folkeparti i Horsens
Søndermarksvej 12D, Sejet
8700 Horsens

I DF er vi selvfølgelig optaget af at holde hånden under det lokale butiksliv. Det er ikke mindst i mindre byer en nødvendighed for at opretholde levende lokalsamfund.

Overordnet set er det fornuftigt at fastholde restriktioner, så vi kan holde smitten under kontrol – ikke mindst set i lyset af den mere smitsomme britiske variant, som er i vækst i Danmark netop nu.

Men der er brug for hjælp til butikkerne. DF har bl.a. foreslået følgende:

- vi vil have myndighederne til se på/beregne, om man kan lave mere fleksible restriktioner, hvor eksempelvis butikker i dele af landet, hvor smitten er meget lav, får lov til at genåbne før resten af landet (under ordnede og sundhedsmæssigt forsvarlige forhold naturligvis) Det kan give mulighed for ”lommer” af genåbning, der hvor det giver mening.

- vi har kritiseret, at det ikke giver mening, når eksempelvis Bilka må sælge tøj og sko, når butikkerne i Skive gågade, hvor der er langt færre mennesker, ikke må. Vi risikerer, at folk ikke respekterer restriktionerne, hvis de ikke synes, de giver mening.

- og så har vi fremsat et beslutningsforslag, som skal sikre lige konkurrencevilkår mellem danske og udenlandske netbutikker. Unfair konkurrence fra udenlandske internetgiganter som Amazon er en kæmpe udfordring for mange danske butikker, som risikerer at måtte dreje nøglen om.
 

Michael Nedersøe

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024