Debat: Ingen besparelser på børn og skoleområdet i fremtiden



Adnan Nikontovic, næstformand for SF Horsens

Der er så mange i min familie og vennekreds, som enten er pædagog eller lærer. Jeg er i kontakt med en del pædagoger og lærere, som alle har det til fælles, at de ikke er bevidste om, hvor vigtige de er for vores samfund. Faktisk vil jeg betegne pædagogerne og lærerne i folke- og privatskolerne som en af Danmarks største helte. 

Af Adnan Nikontovic, Bakkesvinget 11, 8700 Horsens 
Næstformand for SF Horsens 

Jeg ser pædagogernes gerning som det, der skaber nysgerrige, videbegærlige og glade børn. 

Lærerne former eleverne ved at give dem viden naturligvis, men former også det enkelte individ, så de bliver innovative og selvstændigt tænkende og kreative, når de engang skal ud i erhvervslivet og konkurrere med udlandet. Med min baggrund i industrisektoren kan jeg se, hvordan vi konkurrerer med andre lande som oftest er meget større end Danmark. 

Danmark er et førende land inden for mange brancher såsom vindenergi, medicin og miljørigtige løsninger. Samtidig er vi et af verdens rigeste lande, har mindst korruption ifølge Transparency International, og vi har et af verdens bedste demokratier. En stor årsag til dette er, at det er skabt fra vuggestuen, grundskolen ved pædagogerne og lærernes arbejde.

Selvfølgelig skal de høste anerkendelse, hvilket er fortjent.

Vi skal nok gøre alt i SF-Horsens i de kommende budgetforhandlinger, for at beholde nuværende status og forbedre arbejdsvilkår særligt på børn og skoleområdet. 

Pædagoger og lærere skal gøre det, de er bedst til: passe/ undervise vores børn i dagligdagen. Her er I de bedste!
 

Adnan Nikontovic

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024