Det er ganske vist, der er eventyr på Pulterkammeret



Efterårsferien er fyldt med gode tilbud til børnefamilierne og efter lang tids kultur-tørke er det igen muligt at være sammen om de gode oplevelser. Horsens Amatør Teater opfører stykket Pulterkammeret i efterårsferien, inden stykket skal på turne. Stykket handler om to voksne søstre som er ved at tømme deres forældres pulterkammer og hurtigt lader sig opsluge af eventyrets verden.

Af Jørn Kildall

Når der samlet mange genstande gennem et langt liv, så er pulterkammeret blevet en skatkiste med masser af gode minder fra barndommen. Det skal søstrene Mona og Lisa tømme, da huset skal sælges.

Selvom søstrene er vidt forskellige, så er det barndommens lege og eventyr som knytter dem tæt sammen og de mange ting på pulterkammeret sætter fantasien i gang og fyrer op for eventyrene.

I løbet af forestillingen, kommer de to erfarne skuespiller Kamilla Engelund Nielsen og Johnna Wennerwald (kendt fra Karius og Baktus), rundt i mange af de mest elskede eventyr som; Den Lille Rødhætte, Snehvide, Det er ganske vist og Fiskeren og hans kone.

Det er sjovt og underholdende, og selvom stykket mest er for de yngste, så lykkes det de to skuespillere at få flettet masser af nutidige samfundskommentarer ind i forestillingen, så de voksne også kan grine med.

Forestillingen varer ca. 50 minutter og kan opleves på Horsens Amatør Teater 21. og 22. oktober og kan ses af alle fra 5 år og op. Billetter kan købes på www.horsensteater.dk

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024