Endnu en spændende uge venter på HH Elite



Uge 10 blev en fremragende uge for HH Elite i deres bestræbelser på at nå slutspillet i Bambusa kvindeligaen. Det blev til to sejre i ugens kampe. En hårdt tilkæmpet sejr over Nykøbing Falster i Forum Horsens og en sejr over Skanderborg på udebane på Fælleden i Skanderborg. 

Af HH Elite. Fotos Michael Just og Jens Jessen 

To point til samlingen og en vished om, at med to point mere vil være så godt som sikkert at Horsensholdet vil være på en slutspilsplads inden den sidste kamp i Århus mod en andet af bejlerne til en plads i slutspillet i form af Århus United.

Der var pænt med tilskuere i Forum Horsens da Nykøbing var på besøg og i Skanderborg var der flere Horsens-tilskuere end dem hjemmeholdet havde samlet sammen. Det var givetvis også medvirkende til at HH Elite kunne knuse hjemmeholdet i den sidste del af anden halvleg. I den kamp var Maria Mose Vestergaard og Susanne Madsen helt fremragende i både forsvaret, hvor der blev spillet kontant og i angrebet, hvor deres afslutninger var sikre.

Der bliver to gode muligheder for at opleve tophåndbold i den kommende uge. Onsdag aften kommer Ringkøbing på besøg. Vestjyderne har sikret sig mod den direkte nedrykning, men HH Elite kan nok ikke sige sig fri for at bære rundet på favoritværdigheden i den kamp. Det er her, der er størst mulighed for at få de to point, der er så vigtige.

Ugens anden kamp er mod Herning/Ikast. En kamp der blev udsat tidligere på sæsonen på grund af Covid-19 smitte i trupperne. Her kan HH Elite få målt sig med de allerbedste hold i Danmark, og med en god portion held og en uovertruffen indsats vil der være chance for, at HH Elite kan give favoritterne fra heden kamp til stregen. Der vil være landsholdsspillere i hobetal hos modstanderne fra Herning/Ikast, så der er endnu en god grund til at afsætte en aften og en eftermiddag i den kommende uge til at se tophåndbold i Forum Horsens.

Kampen mod Ringkøbing spilles onsdag aften kl. 19.00, og topholdet fra Herning/Ikast løber på banen i Forum Horsens søndag kl. 15.00. Kom frisk og vær med til at lave en god stemning og hjælpe hjemmeholdet mod en plads blandt de otte bedste hold i Danmark.

Lignende artikler

HH Elite

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024