Er du en Natteravn?



Jan Koborg Olsen, Natteravn i Hovedgård

Vi mangler dig som Natteravn i Hovedgård.  Vil du høre om hvordan du med en lille indsats, kan skabe stor tryghed og trivsel i Hovedgård, så kom til info møde torsdag 22. april kl. 19.00. Vi mødes foran svømmehallen ved skolen og mødet vil tage ca. ½ time.

På mødet vil du kunne møde vores landbetjent Thomas Østrup og Natteravnene i Hovedgård. Så kan vi få en åben dialog om hvad vi kan gøre i og for byen. 

Til alle i Hovedgård, vi er nu godt i gang med Natteravne i Hovedgård.

Vi er på nuværende tidspunkt 10 personer, der er oplært og må gå som Natteravn. Vi er i fuld gang med at få flere oplært, men vil gerne være flere. Oplæring tager ca. 2 timer og består i at man går en vagt med en erfaren Natteravn, hvor mål og reglement gennemgås.

Det er vigtigt at vi er så mange som muligt, så vi kan få alle weekender dækket og på den måde kan få skabt tryghed og trivsel om aftenen, ved at støtte op om de unge i byen.

Jo flere vi er, jo færre vagter (ganske frivilligt hvor mange man har lyst til at tage). På nuværende tidspunkt har vi vagter fredag og lørdag aften fra 20.00 – 22.00. 

Er du nysgerrig på at vide mere, så meld dig gerne til på Facebook eller skriv en besked til jankoborgolsen@gmail.com. Eller kom forbi torsdag, hvis du har tid og lyst.


De 5 Gyldne Regler

Danmarks Natteravne optræder med ens adfærd og etik. Det er sikret gennem blandt andet en grundtræning og løbende dialog.

Natteravnenes indsats er funderet i "De 5 gyldne regler":

  1. Natteravnene er synlige og observerer, de blander sig aldrig fysisk i uroligheder - men tilkalder professionel hjælp om, hvis det er nødvendigt.
  2. Natteravnene går altid i hold på tre i den karakteristiske gule beklædning. Helst med deltagelse af begge køn og forskellig baggrund, også etnisk.
  3. Natteravnene færdes altid i det offentlige rum (på gaden, i bus eller tog) - aldrig inde, hvor de unge morer sig, i ungdomsklubber, værtshuse, diskoteker.
  4. Natteravnene giver sig tid til at lytte og tale med børn og unge (på de unges initiativ), men uden at yde egentlig rådgivning. Det overlades efter situationen til professionelle i det lokale netværk eller de unges forældre, familie og bekendte.
  5. Natteravnene hjælper "forulykkede" børn og unge - helst gennem deres venner og familie. Holdet følger ikke nogen hjem alene og låner aldrig penge ud.

Natteravnene optræder aldrig som lokalt vagtværn.

Natteravne påtager sig hverken politimæssige- eller professionelle sociale opgaver, og Natteravnene har ingen særlige beføjelser, men stor gennemslagskraft alene ved deres tilstedeværelse.

De unge udtrykker det således; Natteravnene er som at have en ekstra ven med i byen!

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024