Fodboldfest i Horsens centrum



Foto: Jens Jessen

Det er spændende, meget spændende i denne tid hvor fodboldlandsholdet kæmper om topplacering ved Europamesterskaberne. En hel nation bliver holdt i åndeløs spænding foran skærmene og ved masser af fællesarrangementer og lørdag var der opsat storskærm ved det gamle posthus i Horsens, hvor glade fodboldfans var samlet til fest.

Af Jørn Kildall. Foto: Jens Jessen

Varmen i Horsens var måske ikke lige så høj som den var i Baku hvor kampen mod Tjekkiet blev spillet, men efter få minutter steg luftfugtigheden til samme niveau, da hundredvis dyrt indkøbte fadøl steg til vejrs akkompagneret var folkemængdens jubelbrøl -Danmark havde scoret.

Foto: Jens Jessen

Stemningen på pladsen var høj, og der blev sendt tilråb afsted mod storskærmen som kunne høres langt omkring. Hen mod slutningen af kampen blev der en trykket ro på pladsen da Tjekkiet ved stillingen 1 – 2 kæmpede for at udligne, mens det danske mandskab ydede en flot indsats med Kasper Schmeichel der som bagerste mand forhindrede flere bolde i at ryge i netmaskerne.

Endelig efter nogle meget lange, næsten åndeløse, minutter kunne man lave nedtælling til det sidste dommerfløjt og et brøl steg til vejrs og der var en regn af guldkonfetti blev sendt hen over folkemængden.
Næste kamp er mod England på Wembley Stadion og her oplever vi nok igen, endnu en folkefest ude i landet.

Foto: Jens Jessen

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024