Forsikringsselskab slår alarm: Tyvene ser østjydernes boligannoncer på Facebook



Tyvene holder øje med sociale medier og boligsider for at udse sig dyre designermøbler, advarer det medlemsejede GF Forsikring, som også kommer med råd til, hvordan man forebygger besøg fra ubudne gæster, når boligen sættes til salg. (Arkivfoto: GF Forsikring).

INDBRUD - GF Forsikring oplever i stigende grad, at indbrud i danske hjem og sommerhuse sker i forbindelse med boligsalg. Tyvene holder øje med sociale medier og boligsider – og når de spotter designermøbler og dyr kunst, slår de til. Det samme gør sig gældende i området omkring Horsens, Silkeborg og Skanderborg, hvor antallet af indbrud i flere områder steg sidste år.

Af GF Forsikring

Vi nærmer os højsæson for køb og salg af ejendomme, hvor besøgstallene på ejendomsmæglernes hjemmesider stiger sammen med antallet af boligopslag på sociale medier. Men her er det ikke kun interesserede huskøbere, som følger med, lyder det fra GF Forsikrings lokale afdeling i Horsens, Silkeborg og Skanderborg.

- Hvis man har et til salg-skilt i haven, er der en større risiko for, at ubudne gæster finder vej indenfor. Den sammenhæng ser vi tydeligt i vores opgørelser over indbrudsanmeldelser, og det får os selvfølgelig til at slå alarm. Noget tyder på, at også lyssky typer følger med i boligannoncer på internettet og sociale medier, hvilket selvfølgelig er til stor gene for de af vores medlemmer, som indbruddene går ud over, siger Alice Lundager, afdelingsdirektør hos GF Horsens, Silkeborg og Skanderborg.

Alliér dig med ejendomsmægleren

På landsplan er antallet af indbrud generelt faldet de seneste år, men tendensen er ikke den samme alle steder. GF Horsens, Silkeborg og Skanderborg hører både under Sydøstjyllands og Midt- og Vestjyllands Politi, og i det første distrikt var der en stigning i antallet af anmeldte indbrud på 2 procent i 2024 sammenlignet med 2023, mens der var et fald på 15 procent i det andet.

På tværs af de to distrikter var der sammenlagt 5.966 anmeldelser om indbrud sidste år. Fra 2023 til 2024 steg antallet af bolighandler med 11 procent på landsplan. For at få indbrudstallet endnu længere ned, opfordrer Alice Lundager til at tage ejendomsmægleren og boligfotografen med på råd, når huset skal sælges. Det er nemlig blevet lettere end nogensinde at camouflere de dyre møbler ved hjælp af redigeringsprogrammer – og det kan være en måde at forebygge ubehagelige overraskelser.

- Selvom det i nogle dele af vores geografiske områder går fremad med indbrudsstatistikkerne, er ét indbrud stadig et for meget. Heldigvis kan de fleste boligfotografer i dag få dyre møbler til at forsvinde eller erstatte kunsten på væggene med mere generiske rammer og malerier. Det kræver blot et par klik med musen, og det fratager samtidig tyven mulighed for at få et overblik over husets værdier, mens det står til salg, siger hun.

I det medlemsejede GF Forsikring gælder det solidariske princip om overskudsdeling, som betyder, at alle GF-medlemmer får del i et evt. overskud, når regnskabet gøres op sidst på året – uanset om man i årets løb har haft en skade eller ej. Det vil sige: Jo færre skader og omkostninger i årets løb, jo mere overskud er der til alle. Så når GF Forsikring løbende giver medlemmerne gode råd om, hvordan de bedst forebygger skader, er det hjælp til selvhjælp - både menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk for den enkelte.

Lignende artikler

GF Forsikring

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025