Fredagssangen gjaldede i Hovedgård



Fredag havde en håndfuld glade sangere sat hinanden stævne i konfirmandlokalerne i Hovedgård for at bruge tid sammen og med Højskolesangbogen, for at synge de bedste sange sammen.

De fremmødte måtte synge lidt mere til denne fredag, da der desværre var indløbet flere afbud, og som herre nummer to i lokalet blev undertegnede journalist budt på kaffe og bedt om at deltage i sangene – så sagt, så gjort.

Der var tilstrækkelig med afstand mellem de sangglade og ovre i hjørnet betjente Olav klaveret på smukkeste vis. Vi lagde ud I Østen stiger solen op. Dog var en del problemer i begyndelsen da der var blevet delt forskellige udgaver af Højskolesangbogen ud, hvilket betød at sangene ikke havde de samme numre hos alle – det blev der grinet en del af. 

Heldigvis var der et sæt sangbøger af samme årgang i huset, så alle kunne synge med på den samme sang.

Herefter sang vi Der er noget i luften og Vær velkommen herrens år, og nu var alle ved at være varme og sang fyldte smuk rummet og der kom smil på alles læber.

Hvis stemmerne ikke allerede var varme, blev der gavmildt sørget for te og kaffe, samt en lille en til dem som skulle trænge til sprit indenbords.

Næste fredag 11. december er der Stjerneskud til alle tilmeldte.

Man kan tilmelde sig Olav på telefon 2180 7133.

Kildall
 

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024