Gudstjeneste for børn i Østbirk Kirke



Gudstjeneste for børn og alle os andre foregik i Østbirk Kirke tirsdag 14. juni kl. 17.30.

Af Lone Buhl Pedersen

Alle var velkomne til at høre fortælling fra Bibelen – fortalt på en måde så vi alle kan være med. Og sluttelig gå med over i Præstegården og spise pasta med kødsovs.

Har man søskende kender de fleste så udmærket til søskende jalousi. Selv kendte præsten Lone Buhl så udmærket til at være misundelig på sine søskende. Gentagne gang som barn, havde Lone hørt sin mor fortælle om, hvor dygtig hendes storesøster var til at strikke – og om hvor fint hendes lillesøster skrev. Ingen skrev så pænt som lillesøsteren. Engang var præsten Lone blevet så misundelig på sin lillesøster, at hun kastede en træklods i hovedet på hende.

I Bibelen er der også en fortælling om en bror, der er misundelig på den anden bror. Det er fortællingen om Kain og Abel. Kain bliver så misundelig på Abel – at han slår ham ihjel.

Gud ser det og bliver både vred og ked. Gud siger til Kain – at han burde have taget sig af sin bror i stedet. For vi mennesker skal passe på hinanden.

Kender vi det selv – at vi som præsten bliver misundelig og i hævn kaster en klods i hovedet på vores søster? Kain slog på sin bror fordi han blev så misundelig – kan vi også finde på det?

Der er vist en ”lille Kain” i os alle. Netop derfor sendte Gud Jesus til os mennesker – fordi Jesus skulle lære os, at der er andre og bedre veje at gå end den vej som Kain gik. Fortællingerne om Jesus er de stærkeste modfortælling til Kain og Abel historien.

Børn, der var døbt i 2016, var specielt blevet inviteret – nogle af disse børn ses her på billedet inde i Kirken. Der er et par enkelte større børn med på billedet – det var et par friske drenge, der lige hjalp præsten med at få styr på tropperne så hun kunne tage billedet. 
 

Lignende artikler

Lone Buhl Pedersen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024