Herreværelset fik besøg af borgmesteren



22 modne herrer var mødt op på Tamdrupcentret i Lund hvor borgmester Peter Sørensen kom og fortalte om kommunens udvikling gennem de sidste tre årtier.

Tekst og fotos Jørn Kildall

Der var fyldt i fællesrummet på Tamdrupcentret og borgmesteren havde en opmærksom og lyttende skare. Rummet var fyldt med masser af livserfaring.

Peter Sørensen viste en masse fotos og tal, som fortalte om Horsens kommune der gik fra traditionel arbejderby og ikke mindst som fængselsby – til at være en koncert- og kulturby. Borgmesteren fortalte om hvordan man i 1990-erne tog politisk initiativ til at vende det slidte image.

Det var koncerter med store udenlandske navne som lagtsomt satte transformationen i gang.

I dag kan byen bryste sig af at være en stor uddannelsesby. Der er stor tilflytning til Horsens kommune og i 2021 var der en nettovækst på 2500 nye borgere.

Der blev også talt om de udfordringer som flere nye borgere giver byen, og her fyldte spørgsmålene om sundhed i nærområdet meget i lokalet. Peter Sørensen er udmærket klar over de udfordringer der er for mange, men det meste af sundhedsområdet er placeret hos Region Midtjylland og kommunen gør hvad de kan for at få bedre forhold for borgerne.

Lund er en del af kommunen som oplever stor vækst og her kom ønsket om en lægepraksis frem. Der er også seniorboliger på vej i byen lige overfor Brugsen i Lund.

Der var stor spørgelyst

Peter Sørensen måtte også fortælle at udfordringer med corona-pandemi og krigen i Ukraine desværre også påvirker levevilkårene i Horsens kommune og at man hele tiden forsøger at være på forkant med udviklingen.

Efter en god times foredrag blev der tid til spørgsmål fra ”herreværelset”.

Der blev igen spurgt indtil den nære sundhed og der mangler læger generelt og kommunen er i dialog med regionen. En anden spurgte hvorfor man ikke havde lavet sundhedshus der hvor Campus Horsens er bygget ved banegården. Vi har allerede et sundhedshus i Horsens, lød svaret og da det er et privat firma som driver stedet, kan kommunen ikke bare bede dem om at flytte.

Der blev spurgt ind til rådhus-rokaden og udefra kan det se dyrt ud og en enkelt i forsamlingen var ikke sikker på at det overhovedet ville blive en succes, når man ser hvordan det er gået med andre store kommunale projekter.

Borgmester Peter Sørensen kunne forsikre om at man havde styr på flytningen af rådhuset og fortalte at Borgerservice og biblioteket bliver i i en del af det gamle rådhusbyggeri.

Til sidste blev der drukket kaffe mens diskussionerne forsatte blandt de fremmødte herrer.

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024