Høstgudstjeneste i Ørridslev kirke søndag 1. oktober 2023.



Der var pyntet op til høstgudstjeneste i Ørridslev kirke søndag den 1. oktober 2023. Kirkens personale havde gjort et stort og flot stykke arbejde med at pynte kirken til gudstjenesten.

Af Karin Andersen, formand i Ørridslev Menighedsråd.

Foran våbenhuset var der pyntet med græskar, og straks indenfor i våbenhuset var der igen forskellige ting der angav temaet med høst, såsom korn, brød, æg, græskar og løg foruden de mange farvestrålende buketter med dahlia og krysantemum. 

De yngste havde lavet fine tegninger

Inde i kirken var der lagt tegninger frem og hængt høstkranse på knæfaldet, både tegninger og kranse var lavet af 0.klasserne på Hovedgård skole, noget de har gjort i flere år og som vækker glæde for kirkegængerne og som Ørridslev Menighedsråd er glad for nu er blevet til en tradition i forbindelse med høstgudstjenesten.
 

Både nyt og gammel

Ved gudstjenesten blev der sunget både nyere salmer med tanke på at takke for høsten og være opmærksom på at dele med andre det der er høstet, det var også temaet i præsten Anne Maries prædiken, der blev selvfølgelig også sunget den mere kendte salme: ”Nu falmer skoven” – så det var en dejlig blanding af nyt og ”gammelt”. 

Ørridslev Menighedsråd vil gerne takke for den fine pynt til 0.klasserne og personalet og kirkegængerne for at medvirke til at høstgudstjenesten blev festlig.
 

Lignende artikler

Karin Andersen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024