Horsens’ nye rådhus åbner i december 2022



Den anden weekend i december starter en større flytterokade, som betyder, at Rådhuset, Borgerservice, Jobcentret og Ungdomscenteret i Horsens Kommune får nye adresser. Det sker i forbindelse med, at det nye rådhus på Chr. M Østergaards Vej 4 bliver taget i brug.

Af Horsens Kommune

Fra den 12. december 2022 vil størstedelen af medarbejdere og afdelinger på Horsens Rådhus samt Ungdomscenter Horsens være at finde på det nye rådhus, som ligger på Chr. M Østergaards Vej 4. En uge senere - den 19. december - åbner Jobcenter Horsens på samme adresse - dog vil dele af Jobcentret blive på Norgesvej og Holmboes Allé.

Borgerservice skal blive på Rådhustorvet, hvor det nuværende rådhus ligger, men flytter dog midlertidigt adresse. Fra den 16. januar 2023 finder borgerne Borgerservice på Samsøgade 3, hvor det nuværende Jobcenter Horsens ligger.

- Når horsensianerne er i kontakt med kommunen, sker det oftest gennem Borgerservice, så derfor flytter Borgerservice ikke med til Chr. M Østergaards Vej, men bliver i Horsens centrum. I en periode skal vi renovere de lokaler på Rådhustorvet, som Borgerservice fremadrettet skal have hjemme i, og mens det står på, vil Borgerservice midlertidigt have adresse på Samsøgade 3, så der stadig er nem adgang for borgerne, fortæller Charlotte Lyrskov, kommunaldirektør i Horsens Kommune.

Forventningen er, at de nyrenoverede bygninger på Rådhustorvet vil være klar i løbet af 2024, hvor Borgerservice rykker tilbage og flytter sammen med Horsens Bibliotek og Sund By i et nyt fælles hus.

Hold øje med nye adresser

De borgere, der har møder på det nye rådhus på Chr. M Østergaards Vej, vil blive modtaget i de moderne ramme på det nye Borgertorv, hvor medarbejdere sidder klar til at byde velkommen.

- En del borgere er også i kontakt med os vedr. ting, der ligger ud over opgaverne i Borgerservice. Mange af dem vil fremover skulle møde op på Chr. M Østergaards Vej. Vi forsøger at nå så bredt ud som muligt med informationen om, at en stor del af vores afdelinger får nye adresser, men har man en aftale med os i den kommende tid, er det en god idé at orientere sig om, hvor det er, man er indkaldt til, så vi undgår, at borgerne går forgæves, siger Charlotte Lyrskov.

Som borger skal man også være opmærksom på, at Jobcentrets aktiviteter og forskellige værksteder på Norgesvej 2 ikke flytter. Det samme gælder tilbud og holdforløb på Holmboes Allé 2.

www.horsens.dk/viflytter kan man finde en præcis oversigt over, hvilke afdelinger der flytter, og hvor man fremadrettet kan finde dem.

En moderne arbejdsplads

Med flytningen får ca. 1.000 medarbejdere også ny arbejdsplads.

- Vi glæder os rigtig meget til at tage det nye rådhus i brug. På det nye rådhus har vi renoveret VIA's tidligere lokaler, og vi flytter ind i mere lyse, åbne og moderne lokaler, som giver os mulighed for at arbejde endnu mere sammen på tværs af fagområder. Det er selvfølgelig en stor opgave at flytte så mange medarbejdere, men vi har gjort alt, hvad vi kan, for at planlægge flytningen på den bedst mulige måde, så borgerne kommer til at mærke så lidt som muligt til flytningen, siger Charlotte Lyrskov.

Inden længe flytter Horsens Rådhus, Ungdomscenter Horsens og størstedelen af Jobcenter Horsens til Chr M Østergaards Vej. I januar 2023 flytter Borgerservice midlertidigt til Samsøgade. Kort: Horsens Kommune.

En del af Campus-rokaden

Flytningerne sker som et led i realiseringen af hele Campus-området ved Horsens Trafikterminal. En af de uddannelser, der er flyttet til Campus-området, er VIA University College. Ved at overtage VIA's tidligere lokaler på Chr. M Østergaards Vej kan Horsens Kommune samle flere kommunale enheder på én adresse.

Det nuværende rådhus på Rådhustorvet 4 er købt af AP Pension og M+ Ejendomme A/S.

www.horsens.dk/viflytter kan man finde meget mere information om flytningerne.

Flyttedatoer

  • 12. december 2022 - du finder Rådhuset på Chr. M Østergaards Vej 4 
  • 12. december 2022 - du finder Ungdomscentret på Chr. M Østergaards Vej 4
  • 19. december 2022 - du finder Jobcenter Horsens på Chr. M Østergaards Vej 4
  • 16. januar 2023 - du finder Borgerservice på Samsøgade 3.
Horsens Kommune

Løbende annoncer

Mest læste artikler

Ugens Annoncer

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Seneste video

22/09-22 Varebil udbrændt på Stigsholmvej lidt udenfor Brædstrup
22. sep 2022