Hvad sker der?



ØSTBIRK AVIS - Som læser af avisen har du sikkert lagt mærke til vores ugekalender på side 6 og gudstjenestelisten. De samme kalendere findes også på hjemmesiden. Her finder du arrangementer og begivenheder, som foregår i avisens udgivelsesområde.

Af Jørn Kildall

Kalenderen laver vi i samarbejde med Kultunaut.dk, som har været på markedet i næsten tre årtier. Deres kalender dækker hele Danmark og er nem at finde rundt i. Den store fordel er, at hvis man opretter et arrangement i kalenderen hos Kultunaut.dk, så bliver det automatisk vist på avisens hjemmeside. Og lige så smart: det kommer også med i den trykte avis! Det er en hurtig måde at få sit arrangement omtalt, helt gratis, i avisens spalter!

Det er nemt at oprette et arrangement

Alle kan oprette arrangementer og begivenheder hos Kultunaut.dk, og på avisens hjemmeside, www.oestbirk-avis.dk/kalender, kan du oprette dit arrangement nemt og hurtigt. Bare klik på knappen ”+ tilføj arrangement”, og så er du allerede i gang. Alle kan oprette i kalenderen. Og alle arrangementer bliver gennemset, inden de bliver godkendt og offentliggjort hos Kultunaut.dk. Det sikrer, at indholdet er af høj kvalitet og til at stole på.

Nå ud til flere

Foreninger og arrangører opfordres til at indtaste deres arrangementer i kalenderen, som ses af mange hundredtusinder hver eneste måned. Avisen bruger også kalenderen til at orientere sig i lokalområdet, og ofte finder vi inspiration til den næste artikel netop i kalenderen.
 

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024