Idrætsmærketræning med plads til flere



(arkivfoto)

Idrætsmærketræningen i Østbirk Idrætsforening udvides fra næste uge, hvor der må samles op til 50 personer til indendørs træning.

Derfor åbnes der nu også for tilgang af nye deltagere i den årlige Idrætsmærketræning, der i løbet af sommeren rummer 3 prøver, som i sværhedsgrad er afstemt efter deltagernes alder.

Østbirk Idrætsforening er en af de efterhånden få foreninger, der holder gang i Idrætsmærket, og derfor kommer deltagere også fra hele Horsensegnen.

Årligt er der nu en snes, der tager idrætsmærket i Østbirk, hvor der lægges vægt på det sociale samvær i forbindelse med den ugentlige træning.

I øvrigt er det i år 100 år siden, at Idrætsmærket blev stiftet. I Østbirk har aktiviteten været på programmet de seneste godt 40 år.
 

Lignende artikler

Gudrun Andreasen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024