Julekoncert med Vocalí i Gedved



Traditionen tro afholder Gedved Musikforening julekoncert i Seminariets hyggelige lokaler. Det er i år Skanderborg-koret Vocalí, der underholder og spiller til et par fællessange.

Vocalí er et alsidigt og seriøst kor, der synger et bredt udvalg af flerstemmige sange – fra moderne og rytmiske numre til klassiske korstykker fra ind- og udland. Kort sagt: vi synger næsten alt og vi er vilde med det!

Vi har deltaget i korkonkurrence i udlandet, har hjembragte guld og sølv diplomer. Havde det ikke været for Corona, så havde vi været afsted igen i år.

Koret har base i Skanderborg og har lige holdt 10-års jubilæum. Vi er omkring 40 korsangere i alderen ca. 25-60 år, der mødes hver onsdag og øver under kyndig ledelse af korleder og dirigent Alice Vestergaard.

Julekoncert på Seminariet i Gedved, Egebjergvej 1, indgang fra Skovvej afholdes tirsdag 14. december kl. 20.00. 

Billetter kan købes på www.musikhus-gedved.dk 

Gratis for medlemmer, 50 kr. for ikke medlemmer, men beløbet fratrækkes ved køb af medlemskab for 2022. Bestilling af koncert-buffet: tlf.: 20 27 52 27.
 

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024