Karen er dyrenes bedste ven



Alle holder af en kattekilling eller hundehvalp, for Karen K. Carlsen gælder det alle dyr – i alle aldre. Hun er de svage dyrs største forkæmper gennem et langt liv.

Tekst og fotos Jørn Kildall

I Karens hjem bliver avisen mødt af hendes nyeste bedste ven, gravhunden Flora som logrer glad. Den er nyeste medlem af den lille familie og hendes katte skal lige vænne sig til den nye beboer.

Karen K. Carlsen har tidligere arbejdet som frivillig for Dyrenes beskyttelse i Aarhus. Her var en af hendes opgaver at køre ud til de dyr som havde fået nyt hjem og sikre at de havde det godt. I dag er hun pensioneret men bevaret sin store kærlighed til dyrene.

Flora er en glad og moden dame

Dyrene har altid fyldt meget i hendes liv, men efter en ulykke blev hendes daværende katte afleveres til Dyrenes Beskyttelse og hunden blev passet hos dem for en stund.

Da Karen mistede sin forrige hund, Carlsen, gik hun til Dyrenes Beskyttelse og købte sin nye hund, og det var her gravhunden Flora kom ind i billedet.

Flora er en moden dame på ni år og når man køber gennem Dyrenes Beskyttelse kan prisen for dyret være en fjerdedel af normalprisen. Hvilket har stor betydning når ens indtægt kommer fra folkepensionen.

Karen har set mange grimme eksempler på hvordan dyreejere har behandlet deres dyr via sit arbejde og hun fortæller:

- Mange tænker at det bare er et dyr, men de har mange følelser. Det gælder både for hunde og grise. Jeg er opvokset på landet og her var mine forældres syn på dyr meget anderledes, så jeg vil gøre alt for at beskytte dyrene og sørge for de har det godt.

Vanskelig opvækst og dårligt helbred

Flora havde haft nogle vanskelige år inden hun kom på internatet og brød sig ikke om at blive forladt og være alene. Men nu har hun været hos Karen et stykke tid og virker meget harmonisk og sikker.

I begyndelsen var der en del bekymring om Floras helbred, da hun havde vejrtrækningsproblemer. Det er heldigvis blevet bedre og er næsten ovre, fortæller Karen.

- Mange vil måske gerne havde en hvalp med fin stamtavle, men det handler om hundens personlighed. Dyrene kræver opmærksomhed og omsorg.

Karen har en bekymring for de mange kæledyr som blev anskaffet under Corona pandemien da folk arbejdede hjemme.

- Det ser ud til at mange af dem bliver afleveret tilbage til Dyrenes Beskyttelse og andre internater… og nogle efterlader dem bare i naturen. Man skal tænke sig godt om inden man anskaffer et kæledyr for de kræver masser af tid og opmærksomhed, slutter hun.

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024