Klassekassen blev fyldt op



Hvad gør man i femte klasse når alle penge i klassekassen er brugt? Man laver et loppemarked og håber på at mange vil komme og gøre en god handel – heldigvis kom der mange og hjalp eleverne på Østbirk Skole med deres finansielle problem.

Af Jørn Kildall

Det kølige og våde vejr fik lokket mange til Østbirk Skole hvor eleverne i femte klasse havde stillet deres boder op. Der var også mulighed for at købe en kop kaffe og hjemmebagt kage.

Rundt om ved boderne fik mange af de unge afprøvet deres handelstalenter og flere steder fik de lokket gode penge ud af de handlende, og man mærkede at dette her var sjovt og at pengene trillede ind i klassekassen.

Da dagen var omme, havde mange af de lokale i byen lagt vejen forbi Østbirk skole og da kassen blev gjort op, var der kommet kr. 4.354,- ind, hvilket nu giver femte klasserne mulighed for at komme på nye spændende ture og udflugter.
 

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024