Kølig badetur i marts



Hos FGU i Horsens, Handel & Service har vi modtaget denne kølige badehistorie som foregik en fredag eftermiddag i marts, hvor himlen var blå og vandet fra meget koldt.

Vi har løbende - her under Corona - forsøgt at holde fokus på trivsel og samvær, de fleste gange ved at mødes i små grupper, gå en tur i Bygholm park, som altid foregår efter skoletid som en trivselsaktivitet.

FGU Horsens/Østjylland er en forberedende grunduddannelse med almenfag, værkstedsfag og virksomhedspraktik til unge under 25 år. Her hjælper man de unge videre med en ungdomsuddannelse eller i job.

Det har været en stor succes og givet os mulighed for at ”mærke” eleverne og glæde dem med fastelavnsboller, cookies eller andet sødt.

For at markere forårets komme og de lysere tider udfordrede FGU: ”Hvem ville være med til at vinterbade”? 

De to undervisere Jan Koborg Olsen og Michael Reher var begge klar til at gå i vandet, - hvis de unge ville med og Jan Koborg Olsen fortæller:

- Der var til vores overraskelse fire drenge, som sagde ”ja tak” så vi mødtes efter skoletid ved Langelinie, smed tøjet og hoppede i baljen efter nogle minutters peptalk. Ud over de friske drenge var der mødt yderligere to elever op, som gerne ville bakke op og støtte os - fra landsiden.

”Landkrabberne” tog billeder og sørgede for dokumentation til resten af holdet - og til alle andre.

Det var en fantastisk oplevelse – både at mærke det kolde vand og den skønne effekt, det havde på kroppens energi, men også det sammenhold og sociale nærvær som vi delte med de unge på en simpel, enkel og nem måde. De unge var aktive, deltagende, nærværende, engagerede og positive – så mange af de læringsmål, som vi tager udgangspunkt i til daglig, kom i spil på allerfineste vis, afslutter Jan Koborg Olsen.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024