Kontant nytårsgave til Skanderborg-pensionister



En gruppe pensionister får mere udbetalt hver måned fra januar 2021. Foto: Ursula Bach, PensionDanmark

Regulering af pensioner fra PensionDanmark giver op til 10 procent mere i månedlig udbetaling til 581 pensionister i Skanderborg Kommune.

Af PensionDanmark

En gruppe pensionister får mere udbetalt hver måned fra januar 2021. Foto: Ursula Bach, PensionDanmark
2021 starter med et økonomisk løft for 57.500 danske pensionister. 581 af dem bor i Skanderborg Kommune.

De kan se frem til et løft i deres månedlige pension fra PensionDanmark på mellem 3,5 og 10 procent. Pensionerne udbetales hver måned resten af pensionistens levetid. Et 73-årigt PensionDanmark-medlem på livsvarig pensionsydelse vil få en stigning på 5,75 procent.

- Det er rigtig godt, at vi kan give vores pensionister i Skanderborg en flot stigning i pensionerne. Det vil gøre en positiv forskel i en svær tid. Fremadrettet må medlemmerne dog regne med mere beskedne reguleringer som følge af at investeringsafkastet i de kommende år nok bliver mere behersket, siger Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark.

De stigende udbetalinger skyldes, at PensionDanmark løbende reserverer penge til at hæve udbetalingerne i takt med prisudviklingen i samfundet.

Fakta om reguleringen af pensionerne

Udbetalinger fra pensionsopsparinger kan svinge i takt med udviklingen i afkast og den forventede levetid. 
For at medlemmernes pensioner både udvikler sig stabilt og fastholder sin købekraft, fastlægges udbetalinger i PensionDanmark, så der er plads til at kunne regulere pensionerne hvert år.

Bufferen til fremtidige reguleringer virker samtidig som stødpude for udsving i afkast og ændringer i forventet levetid, så udbetalingerne ikke svinger fra år til år.

Udbetalingen kan dog godt blive sat ned, f.eks. hvis store kurstab på de finansielle markeder bruger hele bufferen.

PensionDanmarks regulering betyder, at 57.500 pensionister fra januar 2021 får mellem 3,5 og 10 procent mere udbetalt, end de gjorde i december 2020.

Stigningerne gælder for livsvarige pensionsordninger, hvor pensionister modtager udbetalinger hver måned hele livet, fra de går på pension.
 

PensionDanmark

Løbende annoncer

Mest læste artikler

Ugens Annoncer

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Seneste video

Tåning jazz 2018
01. aug 2021