Under stjerner og bøgetræer – ”Mød mig i mørket”



Allerede fra det første nummer – ”Tilbage til byen” stod det klart, at vi nu skulle opleve et sandt fyrværkeri af energi og rocknumre fra en svunden tid. Der var pakket foran stjernescenen, da Malurt gik på, og det var som om publikum var klar over, at det her nok blev sidste gang. Malurt er i gang med deres comeback og afslutningsturné, og de har meddelt at sidste koncert er den 9. september i Amager Bio.

Tekst: Dan Ingemann Jensen. Foto: Flemming Ege

Michael Falch har en utrolig indlevelse og stemmen er stadig fremragende. Det er den originale besætning, vi ser på scenen kun uden afdøde Peter Viskinde. På trommer Peter Mors, på leadguitar Christian Arendt, Pete Repete på tangenterne, har dog kun været med de sidste 40 år, men regnes alligevel som en af de originale. Sidst men ikke mindst Dia Nielsen på bas, der rundede de 67 i torsdags, og nu kan gå på folkepension, som en grinende Falch fortalte fra scenen.

Der er flere af Malurts numre, der appellerer til at synge med, og som nummer tre på sætlisten fik vi den melodiøse ”Mød mig i Mørket” - åbningsnummeret fra deres tredje album ”Black Out” fra 1982.

Denne afslutningsturné blev lanceret for at markere, at det er 40 år siden debutpladen ”Kold Krig” udkom.

Det er sjældent at gendannelse af bands er med fuldstændig original besætning efter så mange år. Medlemmerne i Malurt har kendt hinanden gennem en menneskealder. Michael Falch og Christian Arendt har hængt sammen, siden de var teenagere i Tønder.

Michael Falch har tidligere udtalt, at Arendt var en værre en, der bestemt ikke opførte sig, som man forventede af en præstesøn. Michael Falch selv følte sig rodløs efter at være flyttet mange gange gennem barndommen. ”Vi var nogle barylere og adfærdsvanskelige på mange måder og var ved at blive smidt ud af skolen ”

Vi fik alle de bedste fra Malurts bagkatalog, Stormsoldater, Neonsolen, Vindueskikker, Lev stærkt og selvfølgelig Superlove, og der sker altså noget når flere tusinde sammen synger: ”Vil du, vil du break my heart – Uh-åh-åh/åh-åh-åh-uh-wåh.”

Lignende artikler

Dan Ingemann

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024