Kunst & Håndværk i Gedved



(Arkivfoto)

Kunst og kunsthåndværk udført af lokale kunstnere og kunsthåndværkere er en central del af det kommende Gedved Kulturdage.

Lørdag den 5. november er der udstilling i den store sal på Seminariet under overskriften Kunst og Håndværk. Arrangørerne har satset på at præsentere lokale aktører. Således vil man kunne møde følgende: Birthe Spiertz, der udstiller oliemaleri og akvareller, Else Rønne med keramik, Bente Ulrich med Tableau 3-dim, Vibeke Thomsen med pileflet, Christine Karlsvig med Art by Carlsvig, Rachiele Nielsen viser sine billeder, Line Iversen er til stede med sine bøger fra forlaget Landsvalen, Diana Gosvig præsenterer glas og smykker, Kresten Bruun med trædrejer-produkter. 

Nogle har måske noget stående hjemme i skabet, som er guld værd. Det får de mulighed for at afklaret hos Niels Jørgen Andreasen, der vurderer ting og sager i restauranten i tidsrummet 10 – 13. Niels Jørgen Andreasen er fra Gedved og er en anerkendt kunsthandler og -kender med mange års erfaring fra kunstauktioner og eget galleri.

Der er tale om udstilling og salg. Så har du lyst til at se lokal kunst og håndværk, er du velkommen. Har du lyst til at købe for eksempel julegaver, er der en god lejlighed for spændende og måske utraditionelle gaver.

I forbindelse med udstillingen bliver mulighed for kaffe og kage i Milla og Liva’s Café Homecakebaking. Det er som titlen antyder hjemmebag produceret og serveret af Milla og Liva.

Se programmet for kulturdage på hjemmesiden kulturdage-gedved.dk.
 

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024