Live-koncerter klar på KulisseLageret



Rikke Thomsen

Rikke Thomsen, Abekejser, Mellemblond og mange flere bands og artister har hungret efter at møde deres publikum i Horsens, og det kan lade sig gøre nu, når spillestedet åbner dørene fra fredag d. 7. maj og frem.

Et håndplukket musikprogram ligger klar i maj og juni til byens musikelskere.

Den første weekend indledes af det unge, genreudfordrende band, Abekejser, som er blevet en lille sensation i sig selv. Alt fra tunge hiphopbeats, dansable synthbass-linjer til nordiske jazz-toner smelter i Abekejsers hænder sammen i en unik lyd, som kan opleves til den første koncert på spillestedet i 2021.

Søndag aften er Mellemblond på plakaten, og dette er første og længeventede besøg i byen. Mellemblond er intim men intens indie, og er af Klaus Lynggaard blevet beskrevet som "en rockkunstner med noget på hjerte og et sprog at have det i". I coronaversion turnerer Mellemblond som duo.

Herefter er der lokal Stevie Wonder hyldest ved Allstars-bandet Masterblaster, som fejrer ikonet på hans 71-års fødselsdag, torsdag d. 13. maj.

Komikeren Sebastian Dorset og musikeren og radioværten Frank Ziyanak, som blandt andet er kendt for projektet Wong Boys og P6 Beat-programmet "Far Rock", holder en samtale-koncert om intet mindre end "Hvad er livet?".

Den sønderjyske sangskriver, Rikke Thomsen, er mit i en decideret kometkarriere, med netop udgangspunkt i at skrive og levere sine stærke fortællinger på "modersmålet"; sønderjysk.

Indiebandet og gaffa-darlingerne, Falderebet, med eks-Horsensbarnet Bo Bech Arvin i front, får hjemmebane-debut fredag d. 28. maj.

Juni lægger ud med at det topaktuelle Pop/indie-band Chinah, som blandt andet pryder forsiden af musikmagasinet Gaffa i maj måned, genbesøger KulisseLageret med nyt album i bagagen.

Mellemblond

Og endelig rundes den indendørs sæson af med eksklusivt jazz-besøg af lokal-opvoksede og anmelderroste Mette Juhl, bakket op af en trio, som også tæller pianisten Søren Bebe.

I skrivende stund venter musikspillestedet dog stadig på bekræftelse af de endelige retningslinjer for åbning for livemusikkens spillesteder rundt i landet.

Efter alt at dømme, tillader corona-forholdene en kapacitet på 50 siddende gæster, lige som i efteråret. Det anbefales derfor at følge med i opdateringer på enten facebook, instagram eller www.kulisselageret.dk, hvis retningslinjer ændres. Og det anbefales at møde op i god tid, så der er tid til at tjekke Coronapas.

Lignende artikler

KulisseLageret

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024