Masser af gang i Træden



TRÆDEN - Fredag og lørdag gav Træden rum og plads til Træden Winter Folk.

Af Per Bonde

Det var fjerde gang landsbyen kastede sig ud i festivalen, og som de tidligere år, gik det over al forventning. Musikken var god, stemningen blandt både publikum og frivillige var helt i top, så set fra arrangørernes side var alt perfekt. 

Træden Winter Folk afholdes hvert andet år, og fra starten i 2019 er det kun gået frem. De fem i styregruppen for festivalen, har rigtig godt greb om hvilke opgaver, der er, og hvordan de skal løses, så som de siger – det er meget let, når man har så gode frivillige, som vi har.

For hver festival har man draget erfaringer og lært nyt, og for hver festival er man blevet modigere med de kunstneriske valg. Årets festival er i høj grad international, idet der er kunstnere fra Sverige, Scotland, Wales og Gambia samt selvfølgelig også danske kunstnere og nogle af dem helt lokale. 
 

Musikken står ikke alene

Musikken er som på alle andre festivaler vigtig, men ifølge arrangørerne er fællesskabet mindst lige så vigtig. En stor del af publikum er lokale, men der er også en del udefra. For at ryste alle sammen, har man fra festivalens side valgt, at alle musikalske indslag startes med en fællessang. Der er ikke noget, der forener som sang, så det er et helt bevidst valg, vi har truffet, lyder det. På den måde får vi løsnet op for fællesskabsfølelsen, og det giver et meget mere aktivt og lydhørt publikum.
 

Træden er verdens navle for en dag

Festivalen har sit udgangspunkt i Tønning-Træden forsamlingshus, men uden brug af landsbyens kirke, ville der blive pladsproblemer. Heldigvis er der et rigtig godt sammenhold i landsbyen, så menighedsrådet låner med glæde kirken ud, så tre af festivalen koncerter kan afholdes i kirken, og derudover giver flere af menighedsrådsmedlemmerne en hånd med som frivillige. Man kan uden at overdrive sige, at Træden Winter Folk er hele landsbyens projekt.

Aftensmaden er en del af billetprisen, så det er fællesspisning for alle, og igen med til at ryste publikum sammen. Menuen er vegetarisk og omhyggelig fremstillet i forsamlingshusets køkken. Meget velsmagende lyder det fra Vesla Birkbak.

Vesla er meget imponeret over festivalen, alt er velorganiseret, og det er tydeligt, at landsbyens indbyggere vil det og tager aktivt del. Stemningen er fantastisk, vi har oplevet musik, vi helt sikkert ikke har hørt før, så vi har fået en på opleveren – vi kommer gerne igen, når der om 2 år igen et Winter Folk, slutter Vesla.
 

Lignende artikler

Per Bonde

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

112: Brand Pizza Master, Brædstrup
08. maj 2023