1. april 2020
Fredag den 27. marts 2020 skulle 31 nyudlærte tømrer-, struktør- og stenhuggersvende have overrakt deres svendebevis til de traditionsrige svendeprøveafslutninger på Learnmark Tech. Familie, venner, mestre, kolleger, de faglige organisationer og undervisere skulle have hyldet dem for godt håndværk og høj faglighed. Men lærlingene var midt i den teoretiske del af svendeprøverne, da statsminister Mette Frederiksen midlertidigt lukkede alle skoler i Danmark fra og med den 12. marts 2020.