Nye Natteravne i Hovedgård



(Foto Jan Koborg Olsen)

Natteravnene i Hovedgård har fået yderligere luft under vingerne og flokken af frivillige var samlet til informationsmøde tirsdag 4. oktober på byens skole.

Af Jørn Kildall. Foto Jan Koborg Olsen.

De omkring 20 fremmødte fik en introduktion til hvad der sker i Hovedgård og i ungemiljøet. Man kunne fortælle at ”Anlægget” midt i byen næsten minder om byfesten – bare udenfor sæsonen.

Man har de sidste par weekender oplevet at Anlægget har trukket 150-200 unge mennesker til, som blandt andet har holdt fest på stedet.

Natteravnene har også været til stede og talt med de unge mennesker, men tre Natteravne er ikke nok og derfor er det vigtigt at få styrket antallet i byen.

Til informationsmødet var også lokalbetjent Thomas Østrup og en SSP-medarbejder, og de fortalte om arbejdet med de unge og hvad de kan tilbyde af hjælp hvis der sker noget.

SSP vil hjælpe til at få styrket forældresamarbejdet blandt andet gennem Natteravnene.

Hos Natteravnene oplever man at Hovedgård er blevet samlingssted for mange af byens unge og for andre som kommer længere vej fra.

Man oplever stor opbakning fra de unge når Natteravnene kommer ud og går deres runder i Hovedgårds natteliv.

Jan Koborg Olsen opfordrer endnu flere til at melde sig ind i Natteravnene og på den måde skal man kun på gaden 3-4 gange om året, når der er frivillige nok.
 

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024