Nyt pool-anlæg luner hos Horsens City Camping



Her ses det nye pool-område hos Horsens City Camping. Poolen er overdækket med mulighed for at åbne op, når solen står højt på himlen. Vandet er altid 27 grader varmt, så det også er behageligt, når vejret bliver lidt køligere.

Et splinter nyt pool-område hos Horsens City Camping er netop taget i brug af pladsens gæster umiddelbart inden sommerferien. Der er tale om et stort lækkert område på 600 m2 med et stort bassin på 160 m2 og en børne-pool på 30 m2 – begge dele med opvarmet vand på mindst 27 grader i hele sæsonen.

Det er et helt nyt tiltag hos Horsens City Camping. ”Vi har længe ønsket os en ny pool. Vi følte, at tiden var inde og i løbet af det sidste år har vi arbejdet på projektet, der netop er blevet indviet. Hele pool-området er overdækket, men vi kan åbne helt op, når vejret tillader det. Dermed har vi mulighed for at tilbyde vores gæster både uden- og indendørs pool. Og vi har mulighed for at forlænge sæsonen, fordi vores gæster kan bade og hygge sig i området – også når vejret bliver lidt køligere”, fortæller en glad og stolt ejer, René Kofoed.

Stigende interesse

Allerede nu kan René mærke interessen for det nye pool-anlæg. ”Særligt er vores faste gæster begejstrede. Den gør både små og store glade. Alle har noget at tage sig til. Leg i vandet eller slap af og nyd varmen mens børnene plasker rundt og har en fest. Det nye pool-anlæg tiltrækker selvfølgelig også nye gæster, der får øjnene op for de lækre faciliteter”, siger en glad René Kofoed, der ser frem til en sæson med masser af gæster. Faktisk er flere perioder i sommeren totalt udsolgt hos Horsens City Camping.

Strandliv, badning og fiskeri

Horsens City Camping byder selvfølgelig på mere end pool-område. Få meter fra pladsen findes områdets bedste og mest børnevenlige sandstrand. Her er badebro og naturligvis Blå flag af Friluftsrådet. Stranden har gode bademuligheder og en høj vandkvalitet. Lystfiskere har også gode muligheder for at få en fisk på krogen i forlængelse af stranden, hvor der kan fanges flere forskellige slags fisk direkte fra kysten.

Centralt i Østjylland

Er der brug for adspredelse udenfor pladsen, så er det naturligvis let at bruge Horsens’ hyggelige byliv. Horsens City Camping har en central placering i Jylland i forhold til landets mest populære og seværdige attraktioner, forlystelsesparker og kulturelle oplevelser som fx Aqua Silkeborg, Djurs Sommerland, Givskud Zoo, Legoland eller Fængslet i Horsens.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024