Odder inviterer vandhunde til Aqua Camp



(Arkivfoto)

Odder Svømmeklub og Dansk Svømmeunion inviterer vandhunde i alderen 7-12 år til Mini Aqua Camp i Påskeferien, som er en svømmelejr, der afholdes i Spektrum Odder Svømmehal fra 3. - 5. april i tidsrummet 08.00-15.00.

Af Odder Svømmeklub

Mini Aqua Camp er en del af konceptet Rema 1000 Aqua Camp, der er udviklet af Dansk Svømmeunion og sponsoreret af Rema 1000. Det er for alle børn i alderen 7-12 år, der gerne vil bruge noget af påskeferien på at svømme, lege, lære om livredning, få nye venner og meget andet. Selvom man ikke er den store svømmer eller medlem af Odder Svømmeklub kan man sagtens være en del af Aqua Campen. Alle, der er glade for vand, er velkomne!

5- eller 3-dages svømmelejr i skolernes ferier

Odder Svømmeklub afholdt senest Mini Aqua Camp i vinterferien med over 20 tilmeldte børn. Her var der fastelavn på programmet, mens der i påskeferien vil være påskeægsjagt og kreative påskeaktiviteter. “Sofia har været super-glad for at være afsted og glæder sig til næste gang svømmeklubben afholder Aqua Camp.” fortæller Merete Steensen, hvis datter, Sofia var med på Mini Aqua Camp i vinterferien.

I sommerferien tilbyder svømmeklubben 5-dages Aqua Camp i tre af de seks ugers sommerferie.

Fokus på sjove og spændende aktiviteter 

Indholdet på Rema 1000 Aqua Camp er udviklet af Dansk Svømmeunion og Odder Svømmeklub og er fyldt med masser af sjove og spændende aktiviteter både på land og i vand. Udover at svømme, dykke, lære udspring og mange andre sjove vandaktiviteter, bliver der sat fokus på livredning, førstehjælp og sikre baderåd, så vi kan gå en sikker sommer ved stranden i møde. På landjorden er der også rig lejlighed til at lege, spille bold og f.eks. komme på skattejagt eller stjerneløb.

Som deltager på Mini Aqua Campen får du en lækker goodie-bag med svømmebriller, badehætte, drikkedunk og T-shirt. 

Mini Aqua Camp i Odder Svømmeklub ledes af klubbens uddannede instruktører og livreddere. For mere information kontakt Odder Svømmeklub på tlf. 71 75 70 23

Er du interesseret, så se mere under event på: www.oddersvoem.dk 
 

Odder Svømmeklub

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024