Østbirk Menighedsråd inviterer til orienteringsmøde



Østbirk kirke. (Foto Jørn Kildall)

ØSTBIRK - Til orienteringsmødet d. 14. maj fra kl. 17-19, fremlægger Menighedsrådet, hvad vi har valgt at beskæftige os med i den seneste valgperiode. 

Men forinden vil Mette Bock holde et meget kort foredrag om Grundtvig med emnet: Grundtvig var en mærkelig mand.

Vi synes vi har haft travlt!

Ud over de daglige rutiner, såsom sogneudflugt, personale/menighedsråds komsammen, Menighedsrådsmøder, regnskab, budgetter, kirkegårdssyn, større/mindre reparationer m.m. har der været nye ting, såsom tilbygning til mandskabsbygning, installering af varmepumpe i kirken, udskiftning af udgået lærkehæk, besøg af nationalmuseet omkring indvendig kalkning af kirken, nye messehagler, nyetableret mindelund, diverse nyansættelser m.m.

Noget af dette og meget andet, vil vi denne aften illustrere i form af en video-/fotosekvens på det store lærred.

Dagsorden:

  1. Velkomst ved menighedsrådets formand.
  2. Valg af dirigent.
  3. Orientering om arbejdet i den forløbne funktionsperiode og orientering om det kommende menighedsråds opgaver.
  4. Visioner, ønsker og ideer til det kommende menighedsråd. Oplæg ved menighedsrådet og debat.
  5. Redegørelse for det seneste års regnskab samt det kommende års budget.
  6. Orientering om datoer og regler for opstilling og valgforsamling samt orientering om mulighed for at udløse afstemningsvalg.
  7. Oplysning om antallet ag kandidater, der skal vælges til menighedsrådet.
  8. Afklaring af, hvem der eventuelt er interesseret i at stille op som kandidater og stedfortrædere på valgforsamlingen i september.

Vi håber at se mange til Orienteringsmødet.
 

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024