Østjyske kommuner i massiv befolkningsvækst



(pressefoto)

Kommunerne fra Aarhus til Vejle er dem, der får flest danskere til at fylde flyttebilerne og skifte kommune. Det viser ny rapport fra rådgivningsvirksomheden Exometric og Kuben Management.

Et liv i Østjylland er eftertragtet blandt danskerne.

Det viser en ny rapport fra Exometric, som har analyseret danskernes flyttemønstre i perioden 2016 til 2019. I perioden er der markant flere danskere, der flyttet til kommunerne Aarhus, Silkeborg, Skanderborg, Horsens og Vejle, end der rykket væk. Samlet er den såkaldte nettotilflytning for de fem kommuner på 9.904.

”Der er tale om et klokkeklart tilvalg af kommunerne i østjylland, hvor de fleste kommuner har en positiv tilvækst. Kigger man mod København, er udviklingen derimod negativ. Her er der flere, som er flyttet fra hovedstaden, end der er kommet nye tilflyttere til”, fortæller Nikolaj Pfeiffer, der er direktør i Exometric.

Smilets by i top

Aarhus Kommune er den kommune i hele landet, hvor man ser den største udvikling. Her ligger nettotilflytningen på hele 4.774 borgere i perioden 2016-2019.

Det er den absolut højeste udvikling i landet efterfulgt af Aalborg, der når op på 2.827. Til sammenligning er udviklingen negativ i Frederiksberg Kommune i København, der har en negativ nettotilflytning på -4.379 i samme periode.

”Langt de fleste af landets kommuner har en udtalt målsætning om at lokke nye borgere til netop deres egn. Vores rapport viser, at Aarhus gør det utrolig godt. Ingen anden kommune er i nærheden af den positive udvikling, de har, så et godt råd til landets kommunalpolitikere og beslutningstagere er at skue mod Aarhus og se på, hvad de gør for at tiltrække og fastholde borgere, siger Nikolaj Pfeiffer og fortsætter:

”Aarhus er Jyllands Metropol. Det tiltrækker folk, for det finder man ikke andre steder i Jylland. Aarhus er en studieby, og man bygger nyt og udvider for at gøre plads til børnefamilier og andre boformer, så der sker en dynamisk rotation i forhold til nye tilflyttere. Der er en stemning af metropol, og det er kommunen god til at fortælle,” siger Nikolaj Pfeiffer.

Om Kommunerapporten

Kommunerapporten 2020 er baseret på over 12.000 landsdækkende interview og er udarbejdet af Exometric i samarbejde med Kuben Management, og blev udgivet i januar 2021. Rapporten er den største kortlægning af danskernes boligbehov, befolkningsudvikling og flyttemønstre etc. Kommunerapporten er en årlig landsdækkende undersøgelse foretaget i samarbejde med Kuben Management af Exometric der er specialiseret i analyse og rådgivning inden for ejendom og byudvikling. Både Kuben Management og Exometric er en del af NRGi-koncernen.
 

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024