Påskedag på Østbirk kirkegård



Stor opstandelse blev der for godt et par tusind år siden, da kvinderne Påskedag gik ud til Jesu grav og fandt hans grav tom. Graven var tom og en engel kunne fortælle dem, at Jesus var stået op af graven og at vi mennesker må tro og håbe på, at den dag vi dør - at der vil vi også på uforklarlig og fantastisk vis stå op af vores grave.

Af Lone Buhl

Budskabet fra englen var og er til os den dag i dag, at mørket og døden aldrig vil få det sidste ord at skulle have sagt. Jeg forestiller mig, at kvinderne her ved den tomme grav og pga. englens ord er blevet “ helt rundt på gulvet”.

Der er med garanti blevet stor opstandelse - kvinderne er faret afsted... for tænk sig, hvis døden ikke kunne holde på Jesus og dermed heller ikke kan holde på os. Det er i den tro - opstandelsestroen - at vi har vores smukke Kirkegård.

Kirkegården - en have, hvori vi bisætter eller begraver vores kære i håber om at -døden ikke er vejs ende. På nogle gravsten er der ligefrem opstandelsessymboler. (Dette kan f.eks. være: Solen - en rose - hvedekorn - sommerfugl -engel med flere). 

Anne Sørensen og Åge Sørensen, der begge er i Østbirk Menighedsråd stod sammen med sognepræst Lone Buhl i Søndags klar til at modtage folk og sende dem ud på Kirkegården for at finde opstandelsessymboler. Og efter endt vandring at udlevere påskeæg til enhver. Der var Påskedag på Østbirk Kirkegård en masse mennesker - det blev en skøn Påskesøndag.
 

Lignende artikler

Lone Buhl Pedersen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024