Sensommerkoncert med Mads Granum Kvintet



Søndag 11. september kl. 14.00 er der sensommerkoncert med Mads Granum Kvintet i Serridslev Kirke. Kvintetten præsenterer ti nye jazzsalmer og sange fra albummet "Stille eksplosioner" (november 2021), lavet i samarbejde mellem Mads Granum og en perlerække af tidens bedste danske salmedigtere.

Albummet er en opfølger til succesalbummet "Med favnen fuld af kærlighed" fra 2017, hvorfra flere salmer er optaget i Højskolesangbogen, den Islandske Salmebog, Kirkesangbogen og 100 Salmer.

Komponist, jazzpianist og organist Mads Granum er en af Danmarks mest markante fornyere af den kirkemusiske tradition, hvor han med udgangspunkt i sine jazzrødder leverer egne fortolkninger af kirkemusik og den nordiske salmetradition.

Der er fri entré til koncerten.
 

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024