Tue West elsker Vestbirk



Tilbage i oktober 2022 ringede telefonen en dag hos Kim Holst, der er medlem af bestyrelsen i Vestbirk forsamlingshus. 

I den anden ende af røret var musikeren og sangskriveren Tue West. ”Hej Kim. Er det ikke ved at være på tide, at jeg spiller i Vestbirk igen?” sagde han. ”Jo det kan da godt være, men i givet fald må det være en støttekoncert, for vores forsamlingshus er økonomisk meget hårdt ramt af de stigende gaspriser, og efterveerne af Coronakrisen” svarede Kim. ”Det lyder som en god idé” lød svaret fra Tue West. 

Derfor gæster han nu for 3. gang Vestbirk forsamlingshus for at spille koncert. Første gang var i oktober 2009, nogle år efter han havde udgivet den Grammy vindende debutplade ”Tue West”, der gav ham der store gennembrud i Danmark. 

2. gang var for 3 år siden, hvor han sammen med sangerinden Clara Gaarn holdt en udsolgt koncert i forsamlingshuset. Og nu kommer han så igen for at hjælpe med at få nogle penge i den slunkne kasse. 

De 2 foregående koncerter har virkelig været hyggelige og meget stemningsfulde, fortæller Kim Holst. Kombinationen af den hyggelige atmosfære i forsamlingshuset, de fine sange og Tue´s evne til at krydre musikken med nogle sjove anekdoter, gør bare at det hele går op i en højere enhed. 

Vi håber, at det igen bliver en fyldt sal, Tue West spiller for, når han gæster Vestbirk lørdag d. 18. marts. For han har givet os et tilbud, som gør, at der kan komme et pænt overskud ud af arrangementet til forsamlingshuset.

Tue har lovet at spille en masse af de gamle sange ”for det er dem, vi bedst kan lide i Vestbirk” udtaler Kim Holst til sidst. Koncerten starter kl. 20, og dørene åbner kl. 19. Billetter á 200 kr., kan købes via www.vestbirkforsamlingshus.dk
 

Lignende artikler

Løbende annoncer

Mest læste artikler

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024