Støt efterskolerne



Henning Østergaard-Christensen (KD)

Kristendemokraterne ser med bekymring på regeringens ønske om at beskære tilskuddet til efterskolerne. I en tid med økonomisk krise vil dette betyde, at mange forældre ikke længere har råd til at sende deres store børn på efterskole. Det vil være en skam, da efterskolerne styrker de sociale kompetencer og giver mange skoletrætte elever en ny tilgang til skole og læring. 

Af Henning Østergaard-Christensen
Tremhøjvej 45, 8700 Horsens
Folketingskandidat for Kristendemokraterne i Horsens Kredsen

Regeringen og dens støttepartier ser ud til at have en særlig modstand mod efterskoler med et religiøst værdigrundlag – hvilket næsten udelukkende vil sige de kristne efterskoler. Kristendemokraterne kæmper for åndsfriheden. Det indebærer også forældres mulighed for at give holdninger og livsanskuelse videre til deres børn, ved at vælge en efterskole med tydelige værdier. Denne mulighed må være en naturlig del af vores religionsfriheden. Det er nu engang forældrenes og ikke statens børn! 

Jeg har selv mange gode minder fra min tid som elev på Blåkilde Efterskole, og jeg betragter efterskolerne som et værdifuldt alternativ til folkeskolens overbygningsklasser. Frem for at beskære og mistænkeliggøre efterskolerne, skulle politikkerne hellere påskynde det store arbejde skolerne gør for vores unge mennesker.
 

Henning Østergaard-Christensen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024