SuperBrugsen lærer Østbirks børn at bage grønne pizzaer



(pressefoto)

Kan pizzaer være sunde? Det korte svar er ja. Tirsdag 6. september fra kl. 15 -17 hopper eleverne fra 6. klasserne på Østbirk Skole ombord i GoCooks rullende køkken - en mobil madbus, der parkerer foran SuperBrugsen i Østbirk. Børnene vil udfordre deres madmod og bage 100% deres egne grønne pizzaer, og uddele smagsprøver til alle nysgerrige kunder og forbipasserende.

I SuperBrugsen ønsker vi at støtte op om en hverdag i familierne, hvor vi laver mad sammen. Det skal være sundt at leve nemt, og børnene skal med i køkkenet, så de kan blive den første generation af børn og unge, der er bedre til at lave mad end deres forældre. I en travl hverdag kan en del familier måske ikke finde tid til at være sammen om madlavningen, men børnene kan langt mere i et køkken end både de selv og deres forældre måske lige går og tror. Derfor har vi skaffet GoCook til, så de kan hjælpe os med at udfordre børnenes madmod.

Børnene kender allerede GoCook

GoCook er Coops nationale madprojekt for børn, der hvert år inspirerer flere end 160.000 skoleelever til at erobre deres plads i køkkenet derhjemme. Børnene kender GoCook og GoCook-mobilen fra tv-udsendelserne ”Gorm & 100% din ret” sendt på DR Ultra og TV2 og fra GoCook Smagekassen; undervisningsmateriale som tre ud af fire danske grundskoler bruger i madkundskab.

Madglæde i børnenes univers

Når GoCooks madformidlere i august og september ruller ud til 23 Coop butikker i hele landet, er GoCook-mobilen proppet med årstidens grøntsager, som børnene tryller på hjemmelavede pizzaer.

GoCooks projektchef Bente Svane Nielsen siger følgende om GoCooks Danmarksturne her i sensommeren – GoCook on tour:

”Børnene får mod på at smage på nye grøntsager, når de hakker og snitter dem selv. Børn spiser ikke grøntsager bare fordi det er oppe i tiden. De vil have, at grøntsager skal smage godt. Og det kræver lidt flere kompetencer i køkkenet, end når man bare steger kød. Derfor er det vigtigt at børnene lærer at lave mad”, siger projektchef Bente Svane Nielsen.

Og der er behov for at hjælpe børn og unge ind i køkkenet. Coops undersøgelser viste i 2012, at kun 4 procent af børnene var med, når der skulle laves mad hjemme i familierne. Med GoCooks indsats er andelen rykket til 10 procent over de seneste år, men det kan blive endnu bedre.

Kig forbi SuperBrugsen i Østbirk og få en smagsprøve på, hvordan byens børn mener, en pizza skal smage. Der vil garanteret være overraskende oplevelser for smagsløgene.

Fakta GoCook

  • 6. september slippes GoCook løs på Superbrugsen Østbirks parkeringsplads, men hvad er GoCook egentlig for en størrelse.
  • Missionen for GoCook er, at vi vil skabe den første generation af børn og unge, der er bedre til at lave mad end deres forældre.
  • GoCook on tour er blot et af initiativerne i GoCook. Hvert år i uge 43-45 uddeler GoCook Smagekassen råvarer, opskrifter og undervisningsmaterialer til 160.000 skoleelever i hele landet (75 % af alle grundskoler). Og mere end 300.000 brugere følger GoCooks kokkeskole-app til iPad og smartphone.

Læs mere om GoCook på www.gocook.dk eller find os på Facebook, Instagram eller Youtube.
 

Lignende artikler

Per Bonde

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024