Vin- og kødfestival i Corona-venlige rammer



I år er det syvende gang at SuperBrugsen i Østbirk afholder Vin- og Kødfestival. Hvert år er det i uge 43 og i år er heller ingen undtagelse. Man stiller igen skarpt på vin og kød, så kunderne får muligheden for at hente ekstra gode varer med hjem til favorable priser. En god tradition som bare bliver ved.

Det er syvende gang SuperBrugsen i Østbirk slår dørene op til en festlig uge, hvor kunder om torsdagen får muligheden for at prøvesmage masser spændende vine.

Festivalen kan betegnes som en tradition når man spørger Kenneth Jespersen, som er klar til at give den max gas i hele uge 43:

- Vi gentager gerne en succes og i år er vi underlagt Corona-restriktionerne og kan desværre ikke tilbyde kunderne smagsprøver som de er vant til. Til gengæld er priserne skarpe og varerne er i top.

”Festivalen” begynder torsdag 22. oktober og varer frem til lørdag 24. oktober og der bliver mulighed for at hygge med dejlig mad og vin hjemme og Kenneth Jespersen afslutter:

- Hvad angår salget af både kød og vin, så er det den største uge på hele året som slår både jule- og påskeugen – så rend mig i traditionerne, vi har en endnu større tradition i Østbirk.

Kildall

Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024