Ann-Kristinas drøm blev til virkelighed



Ann-Kristina Madsen udlever sin drøm og har netop åbnet Klinik AK i Hovedgård, hvor fodpleje og velvære er i højsædet.

Af Jørn Kildall

På Stationsvej 2 i Hovedgård møder avisen Ann-Kristina Madsen bedre kendt som AK. Hun er i gang med at udleve sin pigedrøm om at åbne egen fodplejerforretning – en drøm, som blev virkelighed mandag.

- Jeg er næsten på plads med at indrette lokalet, men der mangler stadig lidt småting som ikke er kommet frem, da der er leveringproblemer i øjeblikket… men jeg har fundet alternative løsninger og kan betjene min kunder, fortæller hun glad mens hun henter en kop kaffe.

Ann-Kristina har i mange år arbejdet som ernæringsassistent og for 3-4 siden blev hun ansat i mandens virksomhed, mens tanken om at uddanne sig til fodplejer blev mere og mere virkelig.

- Jeg undersøgte hvor man kunne tage uddannelsen og jeg valgte den ene af skolerne i Odense. Det er en uddannelse man selv betaler og jeg var på skolen en dag om ugen og havde masser af hjemmearbejde. Uddannelsen er anerkendt af SADF (Danske Fodplejere) og tager minimum et år at gennemføre og vi bliver lægeeksamineret, så det er en solid uddannelse.

Fødderne skal bære os hele livet

- Vores fødder skal bære os hele livet og det er vigtigt de har det godt. Jeg kan få bugt med folks hårde hud, ligtorne og neglesvamp, som er det jeg ser mest i klinikken – det er vigtigt at holde den hårde hud væk, da den er begyndelse til mange problemer... som ligtorne.

Ann-Kristina tilbyder også flot neglebehandling og shellak giver en flot finish. Det er en meget fleksibel og holdbar lak som kan sidde i 6-8 uger inden neglen er vokset ud og neglen kan ånde gennem lakken.

- Jeg tilbyder også en luksusbehandling med peeling, fodbehandling og 20 minutters massage af fødder og lægge, som er godt for blodcirkulation. Som du ser, har jeg mange produkter til behandling af negle og fødder, gelstrømper, fodcremer, svampemidler og gavekort, nævner hun mens næste kunde står og venter på at komme ind.

Klinik AK tilbyder også voksbehandlinger med sukkervoks som er skånsomt mod huden. Der er åbningsreception lørdag 13. november klokken 11 – 14 hvor alle er velkommen til at komme og hilse på.

Der åbent tirsdag og onsdag kl. 8-16, torsdag kl. 14-21 og fredag kl. 8-15 – mandag er der lukket.

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024