Avisen har trådt i spinaten



Computerfejl (arkivfoto)

Det er menneskeligt at fejle og fejl opstår. Desværre betyder denne fejl at generalforsamlingen hos Kattrup Vandværk 11. april kl. 19.00 ikke blev annonceret i avisen.

Af Jørn Kildall

Derfor vil Østbirk Avis Østjydsk Avis og Kattrup Vandværk med denne tekst gøre alle Kattrup Vandværks kunder opmærksom på, at der er ordinær generalforsamling 11. april 2023 kl. 19 i Kattrup forsamlingshus.

Annoncen kan findes på avisens hjemmeside og på avisens Facebookside med ugens annoncer (facebook.com/OestbirkAvisOestjydskAvisWebannoncer). Annoncen vil også være at finde i den kommende avis. Dette betyder at generalforsamlingen er varslet en dag for sent i den trykte avis som vil være at finde hos blandt andet Kagehuset og SuperBrugsen i Hovedgård fra tirsdag 28. marts. Formand for vandværket Anders Boll og redaktør Jørn Kildall håber begge at medlemmerne vil bære over med fejlen og møde op til generalforsamlingen.

På trods af mange tjek som skal sikre at alle bestilte annoncer når frem i avisen, så lykkes det for netop denne annonce at flyve under radaren. Det beklager avisen og er i gang med at undersøge hvad der er gået galt.
 

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024