Da øllet flyttede fra Tvingstrup



Overskriften lyder måske som en tragedie, men der er tale om en vaskeægte øl- og iværksættersucces som voksede ud af sin garage.

Af Jørn Kildall

Lars Henrik Jensen fra Tvingstrup er ølentusiast og for fire år siden startede hans sin lille ølbutik i garagen derhjemme. Hans passion for specialøl og særligt de helt mørke øl gav hurtigt genklang hos andre ølentusiaster og nysgerrige.

Hos Øl2Go er der et meget stort sortiment som går fra de helt almindelige pilsnertyper og hele vejen over til de stærke øl. 

Lars gode udvalg gjorde at han i samråd med hustruen valgte at starte butik op i Horsens, ved siden af sit almindelige job som IT-mand.

I weekenden var der åbning i butikken som er placeret på Nørregade 16 i hjertet af Horsens. Her finder man altid 150 - 200 forskellige øl fra 40-50 forskellige bryggerier på hylderne, og der kommer hele tiden nye hjem.

Lars følger løbende med i hvad der sker på ølmarkedet og hvis du kommer ind i butikken, er der altid tid, til en snak om øl og de mange gode historier Lars har om øllet.

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024