Paw Amdisen, Horsens, byrådsmedlem for SF
Biodiversitet er på alles læber for tiden og vi har også lokalt på bl.a. SF’s foranledning for nylig vedtaget Horsens Kommunes første biodiversitetsstrategi. En strategi, der nu skal følges op af handling.
Af Paw Amdisen, Hindbærhegnet 8, Horsens, byrådsmedlem for SF
Men hvad er egentlig status for biodiversiteten lokalt i sammenligning med resten af landet? Forskere fra Aarhus Universitet har i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening (DN) for nylig offentliggjort en status på kommunernes naturkapitalindeks.
Naturkapitalindekset er et forsøg på at sætte tal på hvor mange kortlagte og potentielle levesteder for truede arter, som hver kommune indeholder. Skalaen går fra 100 til 0 point og vinderen i kommunernes interne konkurrence var denne gang (som sidste gang, man lavede kortlægningen i 2015) Fanø Kommune med 87 point. I denne generelle beregning medtages dog også en række områder, som strengt taget ikke er egentlig natur - eksempelvis marker og grønne områder i byerne.
Horsens Kommune er i midten af feltet med en placering som nummer 43 ud af de 98 kommuner med en pointscore på 24 (ca. 55 % af vores areal er marker med meget lav naturværdi). Ser man på rangeringen i forhold til de rene naturområder er Horsens Kommune nummer 52 ud af de 98 kommuner med en pointscore på 66 point. Den samme pointscore fik Horsens i 2015 ved sidste kortlægning.
Ser man på den rangering, hvor andre områder tæller med, er Horsens Kommune faldet 2 point fra 26 til 24 point. Altså nærmest status quo eller en lille tilbagegang.
Der er derfor noget at gå i gang med, og det kan vi altså passende gøre med vores nye biodiversitetsstrategi i hånden.
Men hvordan går man bedst i gang? Eksperterne og DN anbefaler, at man tager udgangspunkt i brandmandens lov, hvor man redder det, der er mest værdifuldt først. Det vil sige, at man koncentrerer sig om at forbedre og bevare de områder, der allerede har høj naturkapitalværdi, men også at man forbinder disse områder, hvis man kan, og skaber større sammenhængende og vilde naturområder. Det handler om naturtyperne skov, sø, eng/mose og hede/overdrev.
Nu er det ikke nødvendigvis disse områder, der får størst opmærksomhed i den offentlige debat, men det er altså her, at vi får mest effekt ud af vores indsats.
