Debat: Det smukkeste tilbud til borgerne i Horsens kommune



Birgit Skovgaard
Talsmand og spidskandidat for Maren Spliid Gruppen

Det er ikke set før. Det er bæredygtigt i høj grad. Det vil, hvis borgerne ønsker at tage det til sig, give os i Horsens kommune så store menneskelige gevinster, at vi end ikke kan forestille os det. Derefter vil også økonomien blomstre.

Af Birgit Skovgaard
Talsmand og spidskandidat for Maren Spliid Gruppen
Snerlevej 7, 8700 Horsens

Maren Spliid Gruppen arbejder for TRIVSEL for alle borgere og ansatte i Horsens kommune. Vi samarbejder med 4 andre partier, hvorfor dette arbejde kommer til at bære frugt, hvis der er borgere nok i Horsens kommune, som ønsker trivsel.

Skal det blive muligt at skabe trivsel i Horsens kommune da er vi nødt til, at skifte borgmesteren ud, da trivsel ikke er noget den nuværende borgmester prioriterer.

Kan du – uden at handle på det – se på og høre på, at vi lokalt har mange borgere som mistrives?

Måske du og dine trives fint. Uanset kender du sikkert nogen som ikke gør. Og vi vil minde dig om, at en kommune er et fællesskab. Et fællesskab, hvor vi har mulighed for, at hjælpe hinanden. Måske du også får brug for hjælp en dag. Måske en af dine kære får brug for fællesskabets støtte en dag.

Vi beder dig tage stilling til, hvilket samfund du vil bidrage til i Horsens kommune.

Vi beder dig være seriøs, grundig og samvittighedsfuld i din stillingtagen ved det kommende kommunalvalg.

Vi beder dig sætte dit ego til side.

Vi vil gøre det helt klart – TRIVSEL handler ikke om at få – det handler om at kunne være i livet med glæde, fællesskab, og en grad af tryghed.
 

Birgit Skovgaard

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024