Debat: Stem Lund i byrådet



Jeanette Handberg, Byrådsmedlem og byrådskandidat (S)

Der er sket meget i Lund de sidste år. Byen er vokset og har fået nye behov og muligheder. Siden jeg kom ind i Horsens Byråd for fire år siden, har jeg været med til at sige ja til en kæmpe og helt nødvendig udvidelse af Lundskolen, ny børnehave og vuggestue i Bygholm Bakker, kunstgræsbane på stadion og nye omklædningsfaciliteter i hallen. 

Af Jeanette Handberg, Byrådsmedlem og byrådskandidat (S), Pilevej 11, Lund, 8700 Horsens

Det lovede jeg at arbejde for, og det har jeg holdt. Jeg genopstiller til byrådet d. 16. november 2021, for at fortsætte arbejdet med udviklingen i Lund. 

Lokalrådet i Lund har arbejdet ihærdigt med en helhedsplan, som indeholder spændende tanker for vores skønne lokalsamfund. I den kommende periode vil jeg arbejde for, at det lokale foreningsliv og lokale initiativer bakkes op. Konkret med de tanker der er om en synlig midte i Lund, som indeholder handel og sociale mødesteder for alle aldre. Jeg er også optaget, af udbygning af vores skole, børnehave, vuggestue og dagpleje, så det tilpasses den store vækst som er til vores lokalsamfund. Endelig er jeg optaget af bosætning, men på den måde at der skal være boliger for alle aldre i Lund. Vores lokalsamfund kan godt bære, at vi bliver boende hele livet.

Hvis I genvælger mig som Lunds stemme i byrådet, så bakker jeg udviklingen i Lund op. 
 

Jeanette Handberg

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024