Debat: Vedr. rigsretssag mod Inger Støjberg



Ole Lund, Byrådskandidat for Dansk Folkeparti i Horsens

Vores folketing bestemmer inden for ganske kort tid, om det skal indstilles, om Inger Støjberg skal for en rigsret.

Ole Lund, Byrådskandidat for Dansk Folkeparti i Horsens, Vestervænget 3, Tvingstrup, 8700 Horsens.

Når man som helt almindelige borgere med et politisk tilhørsforhold eller ej, har fulgt med i denne sag, kan det jo godt undre, hvad der egentligt gør, at bla. De radikale, SF, Liberal aliance og andre, i så klare vendinger, har klargjort, at de finder, der er grundlag for en rigsretssag mod Inger Støjberg.

For hvad er det så lige, Inger Støjberg har gjort skyldig i, som har været SÅ alvorligt, at selv Ingers eget parti Venstre ikke vil stille sig i vejen for en rigsretssag.

Faktum er, at Inger Støjberg har brugt sin sunde fornuft, fulgt dansk lov og ret, og nægtet at anerkende barnebrude her i Danmark og netop derfor, adskilt asylantpar af muslimsk herkomst.

Et muligt flertal i Folketinget mener altså, at international lov og konventioner har mere vægt i Danmark end Dansk Lov og ret og derfor skal Inger Støjberg for en rigsret.

Dansk Folkeparti er uenig i, at Inger Støjberg skal stilles for en rigsret, fordi Inger Støjberg har handlet i nationen interesse og overholdt dansk lov, som netop siger, at vi ikke anerkender barnebrude og pædofili, som faktisk er strafbart i Danmark.

Dansk folkeparti er forundret over, at andre partier tilsyneladende finder det rigtigt, at Internationale regler skal gælde før Dansk lov og ret.

Det må og kan ikke være sådan, at der i Danmark hersker en lov for muslimske borgere og asylanter og en anden for danske borgere. Dansk Folkeparti er direkte modstandere af sådanne forhold.

Danmark er en selvstændig nation og selvfølgelig bør vi som nation, selv bestemme vores egne retsprincipper og ikke lade internationale konventioner og love bestemmer over Dansk lov og ret.

Dansk Folkeparti mener, det må være tid til at gøre op med de internationale konventioner, som igen og igen kolliderer med vores ret til at bestemme lov og ret i eget land.

Første step kunne meget vel være at følge vores venner fra England og komme ud af EU.

Ole Lund

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024